Virksomheden
Nexans tildelt kontrakt på søkabel over Hadselfjord for at styrke forsyningssikkerheden i det norske ørige
1. maj 2021- Projektet omfatter et strømkabel på 170kV over en fjord i det nordlige Norge, en strækning på næsten 9 kilometer og i en dybde på 200 meter.
- Kontraktværdien overstiger 18 millioner euro.
- Nexans skal levere en dedikeret systemløsning, som sikrer kontinuitet i strømforsyningen til indbyggerne i Lofoten og Vesterålen.
Paris, 9. februar 2021 – Nexans har fået en stor ordre fra Statnett, Norges statsejede elnet- og systemoperatør på levering og installation af en ny højspændingsforbindelse, som krydser Hadselfjord i den nordligste del af landet. Projektet er afgørende for at styrke forsyningssikkerheden for cirka 50.000 indbyggere i øriget Lofoten og Vesterålen.
Hadselfjord-kabelprojektet er vigtigt for Statnett, da det nuværende kabel, installeret i 1977, har passeret sin tekniske levetid. Nexans vil opgradere forbindelsen ved at installere to kabelsystemer på 170 kV, som trækkes over en strækning på cirka 8,8 kilometer og hovedsageligt i en dybde på 200 meter.
Ifølge Elisabeth V. Vardheim, Statnetts koncerndirektør, vil, "Hadselfjord-projektet forbedre elforsyningen i regionen og lette fremtidig elektrificering og udvikling på øerne. Kabelkontrakten er den vigtigste del af projektet, og vi ser frem til at samarbejde med Nexans om denne del. Vi har gode erfaringer med Nexans som leverandør fra tidligere projekter".
Kablerne skal lægges over Hadselfjorden, mellem Fiskebøl og Melbu i Vesterålen. EPCI-kontrakten omfatter ingeniørarbejde arbejde, indkøb, konstruktion og installation af kabelsystemer, baseret på Nexans’ gennemprøvede XLPE-teknik (tværbunden polyeten) i undersøiske kabler. 3-lederkabelerne vil have integrerede fiberoptiske elementer til både kommunikation og distribueret temperaturaflæsning (DTS). I kontrakten indgår også underjordiske enlederkabler af XLPE-typen til de landbaserede dele af forbindelsen sammen med tilbehør til kabeltermineringer, kabelsamlinger, jordingssystemer og antikorrosionssystemer.
Hadselfjord-kablerne skal produceres på Nexans’ specialiserede fabrik for søkabler, mens de fiberoptiske elementer bliver produceret på Nexans’ anlæg i Rognan i Nordland. Kablerne har en dimensioneret brugstid på 40 år, og installationen forventes at gå i gang i 2022.
Ragnhild Katteland, Executive Vice President, Subsea & Land Systems Business Group, Nexans, siger: “Virksomhedens mål om at elektrificere fremtiden er helt i tråd med vores langvarige samarbejde med Stattnet om mange forskellige typer projekter, herunder fjordkrydsende kabelforbindelser. Derfor er vi glade for, at Stattnet endnu engang har betroet os et større projekt, denne gang i Hadselfjorden.“
Relaterede dokumenter
Vores websider
Vælg land for at finde vores produkter og løsninger
-
Africa
- Africa
- Ghana
- Ivory Coast
- Morocco
- North West Africa
- Americas
- Asia
- Europe
- Oceania